Kategorier
ER AFHOLDT KONCERT TINGHUSET

5/4 2024 – Thomas Buttenschøn koncert i Tinghuset

– KONCERTEN ER AFHOLDT –

Kulturforeningen Tinghuset glæder sig til koncert med Thomas Buttenschøn d. 5. april 2024 kl. 20:00.

Thomas Buttenschøn kører gerne en omvej!

Den populære sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn glæder sig til at tage Tinghuset med på en ny musikalsk rejse.

Der er både velkendte hits og spritny musik på programmet, når Thomas Buttenschøn går på scenen med sin guitar, sit klaver og sine sange. Den populære sanger, musiker og sangskriver har pakket bilen og runder Ulfborg på solo-turnéen med titlen: “Jeg kører gerne en omvej”.

Om koncerten

“Livet handler ikke om at komme i mål, det handler om rejsen. Nogle gange kan det se ud som om, at der står forskellige ting i vejen for livet, men så må man udenom”, forklarer Thomas Buttenschøn. Desuden er der en lidt mere lavpraktisk begrundelse for turnéens titel, uddyber kunstneren.

“Jeg elsker at spille for folk, og jeg elsker provinsen, så jeg kører gerne en omvej for at komme ud at spille i enhver afkrog af landet”, siger han med et smil. Et smil, vi kommer til at se meget mere til, når den glade spillemand gæster Tinghuset og holder koncert!

Den modigste sangskriver

Kunstnerisk har Thomas Buttenschøn også selv været på en lang rejse. Siden 2006, da hans musikalske karriere for alvor tog fart, har han haft en stribe store hits, som blandt andet “Fantastiske Mandag”, “Smukkere end Smuk” og “Dårlig Sex”.

Gennem årene har han til stadighed udvist en evne til at blive ved med at overraske. F.eks. med sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix, og da han sammen med Chief 1 udgav sommerhittet “Alt Er Godt”.

I det seneste år har Thomas Buttenschøn haft travlt med at skrive og udgive masser af ny musik. Desuden har han spillet en lang række koncerter, som har gjort stort indtryk på publikum. Blandt andre GAFFA’s koncertanmelder, der delte seks stjerner ud til den musikalske kraftpræstation og betegnede Thomas Buttenschøn som “Danmarks modigste sangskriver”.

GAFFA

“Tak, Thomas, for med charme og mandsmod at give ordet
intimkoncert et helt nyt level”

Spændende omveje

Nu er Thomas Buttenschøn atter klar til at gå på scenen med sin særlige kombination af iørefaldende sange, nærvær og sprudlende
showmanship
. Publikum kan både glæde sig til at høre nogle af numrene fra det seneste års album-udgivelser og naturligvis til et genhør med de største hits fra sangskriverens store bagkatalog.

Det hele bliver kædet sammen af Thomas Buttenschøns særlige evne til at forene smuk poesi og store følelser med humor og finurlige hverdagsfortællinger. Med sin karakteristiske stemme og sin musikalitet er Thomas Buttenschøn altid garant for, at publikum bliver taget med på en stemningsfuld rejse.

Med masser af spændende omveje.

Oplev Thomas Buttenschøn i Tinghuset, koncert 5. april 2024, foto: Morten Rygaard
Thomas Buttenschøn fotograferet af Morten Rygaard.

Kom til koncerten

STED
Tinghuset, Tingvej 5, Ulfborg

TIDSPUNKT
Fredag d. 5. april 2024
Koncerten starter kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00

ENTRÉ
Koncerten er UDSOLGT

LINKS
SE ARRANGEMENTET PÅ FACEBOOK
BESØG BUTTENSCHØNs HJEMMESIDE