Arrangementet er afholdt, tak for en stemningfuld aften!
Kulturforeningen Tinghuset inviterer til julearrangement med Kaya Brüel & Ole Kibsgaard, der til lejligheden får selskab af det lokale kor Come Together.
SYNG JULEN IND
Kaya Brüel & Ole Kibsgaard har dannet musikalsk makkerpar i 30 år. Og det kan mærkes. Til efteråret udsendes 30 års jubilæums album bestående af en række danske sange. Albummet er inspireret af deres tid som værter i Morgensang på DR1.
Det musikalske makkerpar bevæger sig i en bred vifte af genrer jazz, folk, pop og børnemusik. Samtidig har de kendskab til mange forskellige sange lige fra højskole sange og salmer, til pop, jazz og country.
Der er lagt op til fællessang og fordybelse, når den populære duo giver en stemningsfuld koncert båret af deres generøse musikalitet og gode selskab.
I højtider som julen har vi brug for at mødes omkring de sange og salmer, som hører julen til. Kaya og Ole har udvalgt en bred vifte af julesange, som bringer smil på læben eller går lige i hjertet.
NÆRVÆR OG STEMNING
Tag hele familien med til julearrangementet på Staby Sognegaard i December! Vi glæder os til at julehygge med dig og dine og en masse god musik.
STED
Staby Sognegaard, Stabyvej 36, Ulfborg
TIDSPUNKT
Onsdag d. 6. december 2023
Koncerten starter kl. 19:30
Dørene åbner kl. 18:30
ENTRÉ
Entré dørsalg: 250,-
Entré online: 200,- + gebyr via place2book.dk
LINKS
Se begivenheden på Facebook
Besøg duoens side hos Fyns Musik Kontor