Husregler i Tinghuset pr. 16. feb. 2015
Generelt
Holstebro kommune har det overordnede ansvar for drift og administration af lokalerne.
Brugere
- Tobaksrygning er forbudt inden døre i hele bygningen.
- Stærk alkohol er ikke tilladt i huset. Der må i forbindelse med særlige arrangementer derfor kun sælges og indtages øl, vin og såkaldte ”alkohol-sodavand”.
- Køb samt indtagelse af alkoholiske drikke må ikke finde sted af unge under 18 år. Der kan forlanges fremvisning af ID.
- Personer, som er synligt berusede og/eller er påvirket af euforiserende stoffer, har ikke adgang til huset.
- Ingen former for euforiserende stoffer må medbringes eller indtages og er dermed bandlyst i huset. Overtrædelse vil medføre politianmeldelse samt øjeblikkelig bortvisning.
- Den, der booker lokalet, er ansvarlig for, at husreglerne overholdes.
Lokaler og booking
- Lokalerne kan bruges af foreninger eller af grupper som gennemfører beskrevne projekter.
- Lokalerne må ikke benyttes til private formål som for eks. private fester og lign.
- Lokalerne må ikke bruges til privat overnatning.
- Lokalerne skal være opryddet, når de forlades, ellers kan det medføre karantæne.
- Booking foregår online via AktivHolstebro.
Udstyr og inventar
- Der må opholde sig 149 personer i Tingsalen.
- Der findes i Tinghuset 10 runde borde og to store runde borde samt 60 stole, som kan benyttes ved arrangementer.
- Teknisk udstyr og inventar, som er fast i lokalerne må ikke fjernes herfra og må kun benyttes efter formålet. Overtrædelse heraf kan medføre karantæne eller bortvisning.
- Skader opstået på inventar eller teknisk udstyr skal straks meddeles til den ansvarlige.
- Ved forsætlig skade eller uforsvarlig omgang med inventar og teknisk udstyr forbeholder Holstebro Kommune sig ret til fuld erstatning af det ødelagte.
- Holstebro Kommune er ikke forsikret i forhold til privatejede genstande.