Tinghuset inviterer i samarbejde med GENERATOR til koncert med River Blues & Jazz band i Tinghuset fredag d. 7. november 2025.
Bandet, som bedst er kendt som “Riverband“, blev grundlagt helt tilbage i 70-erne og er kendetegnet ved tæt sammenspil i gruppen. Dette sammenspil fremhæver numrenes særlige karakter sammen med de skarpe grooves i rytmen og – ikke mindst – de elegante blæserarrangementer.
Ud over sammenspillet og arrangementerne præger sangen – harmonisk leveret af Allan og Torben – bandets udtryk. Torben Lassens mundharpe er med til at understrege ”Riverbands” særlige lydbillede; sound of blues.
Inspirationen kommer flere steder fra. Musikernes omfattende og alsidige musikinteresse og -erfaring sammen med det kreative samarbejde i øvelokalet spiller en vigtig rolle. Men også gæstesolister er med til at give musikken spræl og liv.

Riverbands repertoire er fyldt af velkendte temaer fra genrer som traditionel jazz, blues, boogie, latin og swing – samt egne numre. Flere af numrene er komponeret og arrangeret af orkestrets leder, Torben Lassen, og bandets saxofonist Filt Kristensen. Mange af disse numre er med tiden blevet populære klassikere på spillesteder i hele Danmark.
River Blues & Jazz band kaster sig ud i elskede klassikere, elegante arrangementer, velkendte numre og inciterende danserytmer. De seks musikeres tætte og dynamiske sammenspil samt evnen til at komme publikum i møde er bandets varemærke.
Oplev River Blues & Jazz band
STED:
Tinghuset, Tingvej 5, Ulfborg.
TIDSPUNKT:
fredag d. 7. november 2025.
Koncerten starter kl. 19:30.
Dørene åbner kl. 18:30.
ENTRÉ:
Entré online: 175,- + gebyr via place2book
LINKS:
Se begivenheden på Facebook og invitér dine venner og bekendte.
Invitation til koncerten på livewests hjemmeside.
Riverbands egen Facebook-side.
Bandets hjemmeside riverband.dk.